Min grundlov

Her er Min grundlov

Magtens tredeling

I Danmark bliver statsmagten delt i tre magter.

De kaldes den dømmende magt, den lovgivende magt og den udøvende magt.

Den lovgivende magt er dem der sidder i Folketinget. Det er dem der rejser sagen, det er dem der finder på at starte en sag. Der sidder 179 medlemmer i Folketinget, to fra Færøerne, to Grønland og resten er danskere.

Den dømmende magt er domstolene i Danmark. Der findes 24 byretter, to landsretter og en højesteret i Danmark. Det er dem der bestemmer om sagen skal vedtages. En dommer kan ikke sidde i Folketinget eller regeringen da han ikke må have indflydelse på en dom.

Den udøvende magt er regeringen. I regeringen er der 18 medlemmer, en statsministeren og 17 ministre. Regeringen skal sørge for at sagen eller loven som domstolen har vedtaget bliver udført.

Det er samfundets skyld

1. Den første person er en alkoholiker der sidder og drikker en øl på Viby Torv. Han snakker om hans kone der er syg i hovedet og at han ikke gider at leve.

Den anden person er en rig mand der bor i Schweiz der har det skidt fordi han er blevet skilt tre gange og det går dårligt med hans business.

Den tredje mand er en radiovært der ikke kan lide sit job. Han sidder og snakker om sig selv og alle mulige andre ligegyldige ting.

Den sidste person er en flygtning der er kommet til Danmark. Alle andre kan ikke lide ham. Hans udseende, hans kultur, hans mad og han tager deres job.

2. De har det dårligt og de syntes det er samfundets skyld.

3. De har alle sammen skyld men de tre første personer mener at den sidste person har skyld fordi han kommer til Danmark og tager deres job.

4. At man ikke skal give andre skylden men at man må tage ansvar når man gør noget der er ens egen skyld.

5. Ja

Slaveri før og nu

Hvad er slaveri?

 Slaveri betyder at mennesker bliver solgt til et andet menneske og tvunget til at arbejde, for ingen eller næsten ingen penge, mod deres vilje. Slaveejere kan behandle slaverne som de har lyst til uden konsekvenser, de kan endda slå dem ihjel.
Der findes forskellige former for slaveri. En af de værste former for slaver er sexslaveri. Sexslaveri foregår i alle verdensdele. Det er den mest udbredte form for slaveri i verden. 

Hvorfor bliver nogen mennesker slaver?

Der er forskellige grunde til at mennesker bliver slaver. Mange bliver tvunget til det, men der er også mange der gør det af nød fordi de ikke har penge nok til at leve. Nogen bliver nødt til at sælge sig selv og sine børn for at få råd til mad eller betale sin gæld. I gamle dage tog vinderne af en krig taberne af krigen som slaver.

Hvornår opstod slaveri?

Der har altid foregået slaveri, men det har ændret sig meget. I det gamle Egypten blev slaverne brugt til alt det hårde arbejde som f.eks at bygge pyramider.
I det gamle Rom var det for underholdningens skyld f.eks Gladiator kampe.
I 1600-1800 tallet, begyndte trekants-handelen hvor mange europæiske lande tog til de vestindiske lande og Afrika for at tog en masse sorte med hjem til f.eks Danmark og solgte dem på en auktion.
Der er stadig en masse slaver i verden, også i de europæiske lande, f.eks Danmark, de er bare sex-slaver.

 Hvorfor er det ikke afskaffet endnu?

Der er stadig mange mennesker der mener det er okay at have slaver og behandle mennesker dårligt, typisk sorte mennesker. Det er meget nemmere at have slaver end at betale løn. Store firmaer rundt omkring i verden har meget nemt ved at have slaver fordi mange mennesker ikke har nemt ved at få job i f.eks Afrika.

Mindesten i Lemvig

• Hvad har jeg lært?

Jeg har lært om mindesmærker i Lemvig.

• Hvad er jeg blevet overrasket over?

At der næsten ikke var nogen der vidste noget om Thøger Larsen. Han er en kendt dansk forfatter, så det er mærkeligt at personerne vi spurgte, ikke vidste noget om ham, selvom de bor så tæt på stenen. 

• Hvad vil jeg gerne vide mere om?

Jeg vil gerne vide mere om de forskellige mindesten i Danmark.

• Hvad kan jeg blive bedre til næste gang?

At arbejde hårdere og at kigge mig bedre for når jeg skal over vejen.

Revolution og omvæltning

Borgerne i paris stormer Bastillen d. 14. juli 1789. Ukendt kunstner. Malet i 1790'erne.

http://www.historiefaget.dk/temaer/rettigheder-og-pligter/stormen-paa-bastillen/?logintime=1454657103 ( d. 5.2.2016)

• Hvad er årsagerne til revolution?

D. 14. juli 1789 stormede de franske borgere Bastillen. Det gjorde de fordi de var utilfredse med sådan som de havde det. Bl.a indførte kongen at adelen og kirken kun betalte frivillig skat som tak for at de indkrævede skatter fra bønder og borgerne.

• Hvilke tanker og idéer førte til ændringer?

Bønderne og borgerne ville gerne ændre lovene fordi de var utilfredse. Derfor stormede de bastillen.

• Hvordan kan kilder have en bestemt vinkel på begivenheder?

Det kan være at kilden har en anden holdning til begivenhederne.